Kirill Koniouchkov Gedde

Velkommen

2007-06-16T12:21:00.000-07:00

Kirill Koniouchkov Gedde.
Klassiske koncerter, cafe optræden, taffelmusik m.m.

Kirill er uddannet musiker og musiklærer på Musorgskij Musikakademi i Sct. Petersburg, Rusland i 1993. Siden har han arbejdet i et romance-teater og med forskellige sigøjnerbands i Sct. Petersburg som freelance musiker. Han kom til Danmark i 1995 på turne med et af disse bands.
Siden har han undervist i guitar på Svendborg og Ryslinge musikskoler samt spillet i forskellige sammenhænge og med mange andre musikerer .

Kirill tilbyder publikum en koncertoplevelse med:

• Traditionel klassisk musik for guitar,
• Spanske, latinske og jazz evergreens,
• Russiske stykker for guitar,
• Russiske og Sigøjnerfolkesang,
• Verdens folkemusik,
• Rock/Pop/latin musik til dans.

Varieret afhængigt sted og lejlighed.

Gypsy Tripsy

2007-05-17T10:42:00.000-07:00

Kirill Koniouchkov Gedde og Jørgen Dickmeiss
Verdens folkemusik.
Taffelmusik, koncerter, cafe optræden m.m.

Jørgen Dickmeiss er violinist, sanger og komponist. Han spiller i mange forskellige sammenhænge – med folkemusikken i alle mulige afskygninger som den røde tråd;
Kendt for bl. a. at vær frontfigur i dansk folkrock band ”Tumult”, medlem af duoen ”Svøbsk” og tangoorkesteret ”Tangueros”.
Jørgen er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium på Folkemusiklinien med violinen som hovedfag. Derudover er han Bachelor i Musikvidenskab fra Aalborg Universitet.

Kirill Koniouchkov Gedde – guitar, sang.

Sammen tager de deres publikum på en vidunderlig musikalsk rejse fra øst til vest –

• Med kamelkaravanen fra Kaukasus bjergene i øst videre gennem Tyrkiet;
• Besøge byen Odessa på Sorte Havets nordkyst;
• Op ad Volgafloden i en jolle med Stenka Rasin og Ivan Rebroff.
• I en sigøjnervogn med Vl.Kustunica gennem Rusland og Østeuropa.
• I en husbåd ned ad en fransk flod med Django Reinhart som inspirerende ledsager.

Mamenka Remix studio 09

No Preasure Live 09

For at gå til Gypsy Tripsys myspace side tryk her.

Kontakt

2006-06-16T12:48:00.000-07:00

Du kan kontalte mig på:

telefon: 62 21 71 28

Mobiltelefon: 60 83 02 61 (også sms)

og på email: kirillogvivi@gmail.com

Alle repertoire-sæts kan kombineres.
Ring eller skriv og hør nærmere.
Sammen finder vi ud af hvad der passer bedst til din/jeres festlige lejlighed.

Mvh Kirill Koniouchkov Gedde.

Klassisk/Russisk

2005-06-16T12:41:00.000-07:00

Klassisk og Russisk musik for guitar
Klassiske koncerter, cafe optraden, taffelmusik m.m.

Infor det klassiske musik genre kan jeg tilbyde mit publikum en koncertoplevelse med :

• Traditionel klassisk musik for guitar som J.S.Bach, F.Sor, N.Coste, S.Rak m.m.
• Spanske og latinske komponister som H.Villa-Lobos, M.L.Anida, F.Moreno-Toroba.
• Russiske stykker for guitar, baseret på og inspireret af russisk folkemusik, som jeg, for det meste, selv skriver i overensstemmelse med gamle russiske guitar-traditioner.

Lidt om russisk guitsrstil:

Guitarmusikken er kendt som klassisk, spansk, latinsk, m.m., men den har også en russisk version, som ikke er særlig kendt.
Den gren af guitarmusikken er baseret på russisk folkemusik og (lige som flamecomusikken) er skabt til at udtrykke følelser. Den henvender sig direkte til publikums hjerter og fortjener at blive mere kendt og bevaret.

I oktober 2008 udkommet der et nodehæfte "Feltboots"på forlaget GuF med mine russiske/sigøjner/klassiske stykker.
I 2009 udkommer der en CD med musikken fra bogen på samme forlag.

for at se bogen på forlagets hjemmeside tryk her

for at læse anmeldelse af bogen på nettet tryk her

for mere information om historien bag denne musik klik på fanen "russisk/sigøjner" eller "russisk guitar".

"Mamenka"

"I haven"

Dinner

2003-06-16T12:38:00.000-07:00

Romantiske melodier, stille sange, latin og jazz evergreens fra Danmark og hele verden.

Den repertoire er beregnet til dinner musik til et bryllup, en fødselsdag m.m.
Det er en ”pose med blandede bolsjer” – der er lidt til alle aldre og enhver smag:

romantiske melodier,
stille sange,
latin og jazz evergreens fra Danmark og hele verden,
akkompagnement til fællessange.

Musikken danner en perfekte ramme om festen.
Rigtig levene musik - ikke hammond orgel eller rythmbox!

Sammen tager vi på en musikalsk rejse rund i verden med:

Fly me to the moon – fra F.Sinatras rep.
Tears in heaven – Eric Clapton,
Haliluja – L.Cohen.
Imagine – J.Lennon.
Autum leaves – trad. jazz.
Sunrise – Nora Jones,
Tiko-tiko – trad Latin,
Lime house blues - trad jazz.
Wonderful tonight – Eric Clapton,
El farol – Carlos Santana,
Guantaramera – trad latin,
Love is a metter of deferens-Tim Christensen,
Temaet fra filmen Matador – B.Fabricius-Bjerre,
Alley Cat- B.Fabricius-Bjerre
Og mange flere.

Ring eller skriv – så finder vi, hvad der passer til jeres festlige lejlighed.

Man kan kontakte mig på:

60 83 02 61 (også sms) eller

kirillogvivi@gmail.com

hør nogle eksempler på dette repetoire nedenunder:

Historie

2002-06-16T11:48:00.000-07:00

”Kabriolet”.
St. Petersburg. Rusland.
1993-1995(98).
”Kabriolet”spillede traditionel russisk sigøjnermusik ”up to date”.
Udgav 2 plader.
1995 – ”Kabriolet”.
1997 – ”White Kabriolet”.
Med K.K.Gedde´s deltagelse.
Var på omfatende turneer i Rusland, Kaukasus, Danmark, Polen, England.
”Kabriolet” var en af de første sigøjnerbands i Rusland, som fik meget og reel airplay i Radio og på TV.

”Chardash”.
1995-2000.
Bandet spillide verdens folkemusik fra russisk til latinoamerikansk.
I 1998 var der 2 bands i ”Verdensmusikkatalog i Danmark” med sigøjnermusik på repertoire ud af de ca.200 bands i alt.
Et af de 2 var ”Chardash”.
Kirill K. Gedde – guitar, vokal, mandolin, balalaika, vodka.
Vladimir Trishkin – guitar, vokal, nervs, attitude.
Jan Bruun – kontrabas, bass, vokal, back vokal, beer.
Jeppe Bruun Walhstrøm – drums, bongos, congas, taburka, very back vokal.

Ilia Skuratovskij og
Kirill Gedde.
Verdens folkemusik.
Ilia Skuratovskij – violin.
Ilia er uddannet musiker og musikpædagog i Kiev, Ukraine. Han har spillet med i Kievs Statssymfoni orkester, Kievs kammerorkester, m.m. Han har boet i Danmark siden 1991 og fungeret som aktiv musiker bl.a. i en titelrolle på Odense Teater samt solo m.m.

”KRASMER ” er et verdensmusikorkester som tager inspirationen fra gypsi og klezmer traditioner.
Bandet består af musikere med forskellige kulturel baggrund.
I efteråret 2004 var ”KRASMER " blandt de få udvalgte bandts, som deltog i programmerne ”Musikbazaren” på DK4. Programmerne præsenteret etnisk musik i Danmark.
I august 2006 var ”KRASMER " kommet med på en opsamlings CD med bands fra Svendborg.
Vil du med på en eventyrlig musikrejse med ”KRASMER " eller vil du ved mere kan du kontakte dem på:
62 21 71 28 (Kirill) kirillogvivi@gmail.com
62 21 89 48 (Jan), jbn51@get2net.dk
www.krasmer.blogspot.com

Kirill Koniouchkov Gedde og Jørgen Dickmeiss
Repertoire består af:
klassiske stykker, variationer over russiske og sigøjnerfolkesange og russiske og sigøjnerfolkesange.

Gypsy Tripsy 2008.
verdens folk og gypsy jazz.
evergreens og egne nummer.

for at gå til Gypsy Tripsy`s myspace side tryk her

Kirill & Friends 2008.

Sprængtfarlig musikalsk cocktail op til dans.
for at gå til Kirill & Friends hjemmeside tryk her
(under ombygning)

Op til dans: Kirill & Friends

2001-09-17T11:37:00.000-07:00

Op og dans til alle tiders latin, rock, blues, pop
m.m.

Denne sprængfarlig musikalsk cocktail af evergreens vil få selve en meget død mand (m/k) op at rejse sig og give den gas på dansegulvet.
Den af blandet af musik fra kunstner som:
Carlos Santana;
Gary Moore;
Ricki Martin;
Jenifer Lopez;
The Shadows;
Elvis Presley;
Tim Cristensen;
The Beatles;

Og flere.

Band medlemer:
Kirill Gedde-guitar,sang.
Simon Duun – klaver, keyboard.
Mikkel Ivar Jensen – bass.
Johan Mangor – trommer/perc.

skriv til mig/os og hør mere på

kirillogvivi@gamil.com

for at gå til bandet hjemmeside tryk her (under ombygning)

Russisk/Sigøjner musik

2001-06-16T12:31:00.000-07:00

Kirill Koniouchkov Gedde.
Russisk og sigøjnermusik musik for guitar og sang.

Koncerter, cafe optræden m.m.
Med repertoire som består af:
-russiske og sigøjner folkesange,
-stykker for guitar, mine egne værker og sange i den samme stilart,
kan jeg tilbyde mit publikum at tage med til:

• byen Odessa på Det Sorte Havets nordkyst og oplev moldaviske sigøjner og klezmer musiker synge og spille sammen.

• En rejse op ad Volgafloden i jollen med Ivan Rebroff syngene russisk folkesang om Stenka Rasin.

• En tur i en sigøjnervogn med Vl.Kustunica gennem Rusland og Østeuropa.

Lidt om russisk folkemusik:
Russisk folkemusik har nogle stærke sangtraditioner
Tilbage i 1500-tallet, brændt den russiske zar Ivan Den Grusomme alle musikinstrumenter og forbudt gøgl, så folk måtte tø sig til sang. Der var bestemte slags sang til vielser, begravelser, Sankt. Hans og lange vinteraftener m.m.
I begyndelsen af 19-ne århundrede havde de store russiske komponister som f.eks. Glinka og Tschaikovskij at bruge russisk folkemusik i deres kompositioner. På det samme tidspunkt opståede der russisk guitarstil som også var inspireret af sangtradition.
Efter revolution i 1917 var russisk folkemusik højt prioriteret. Der oprettes folkemusik linie på Konservatorier.
Idag tager de unge studerende fra konservatorier på rejser, hvor de opsamler disse sange.

Lidt om sigøjnermusik i Rusland:
Det første sigøjnerband blev importeret i Rusland i slutningen af den 1700-tallet.
En greve købt sig et band i Ungarn, som bestået af nogen violinister og zimbalister (hakkebræt).
Gennem 1800-tallet var stilarten i rivende udvikling. Sigøjner kor blev populære hos det brede publikum.
Violinen forsvandt og kommet tilbage i slutningen af 1800-tallet, der blev dyrket både korsang, romancesang og instrumentale musik (guitar).
De særlige ting ved sigøjnermusikken er at den tillader at ligge følelser i. Beretninger fra den tid fortæller om meget temperamentsfuld musikalsk præstation . Sammensat med højt teknisk kunnen, naturtalent, meget præcist smagefornemmelse og takt var det aldeles uforglemmelig oplevelse.

Forskellige kilder fortæller om et tilfælde hvor F.List ved sine koncerter i Moskva tillod sig at komme for sent til sin optræden på grunde af han var lige henne at høre sigøjner synge…
Mange russiske forfartære, poeter, kunstner har brugt sigøjnermusikken som inspirationskilderen og fornøjelsen. L.Tolstøj sagte en gang: - ”Når jeg dør skal der står sigøjnerkoret ved min kiste og synge. Så rejser jeg mig fra de døde.”

Efter revolution i 1917 var russisk folkemusik højt prioriteret. Der oprettes folkemusik linie på Konservatorier.

Men sigøjnermusikken blev udråbt uværdig og kom ikke på undervisnings budgettet. Den blev dog på den måde skånet fra indblanding af sovjetiske komponister. Der bliv samlet stor bands, som fik lov at turnere på statsstøtte. Gennem årtier eksisteret der en hele sin egne sigøjner teater ”Romen” i Moskva.
På den måde fik sigøjnermusikken lov til at være der og udvikle sig ad naturlig vej.

hør et sample af "sangen om de gamle dage"

Krasmer 07

2001-04-17T11:06:00.000-07:00

”KRASMER ” er et verdensmusikorkester som tager inspirationen fra gypsi og klezmer traditioner.
Bandet består af musikere med forskellige kulturel baggrund.
I efteråret 2004 var ”KRASMER " blandt de få udvalgte bandts, som deltog i programmerne ”Musikbazaren” på DK4. Programmerne præsenteret etnisk musik i Danmark.
I august 2006 var ”KRASMER " kommet med på en opsamlings CD med bands fra Svendborg.
Vil du med på en eventyrlig musikrejse med ”KRASMER " eller vil du ved mere kan du kontakte dem på:
60 83 02 61 (Kirill) kirillogvivi@gmail.com
62 21 89 48 (Jan), jbn51@get2net.dk

Hør et sample af "Freyndlach für den kuppe"

Slapa

Happy Tyrkey

Ja Pojdu

Kirill og venner

2001-02-17T10:55:00.000-08:00

tryk på billedet for at gå videre.

Krasmer

Kirill og Jørgen Dickmeiss

Glimt af guitarens russiske historie

2001-02-16T12:52:00.000-08:00

artikel i bladet "Guitaren" forår 2005.

Guitarmusikken er kendt som klassisk, spansk, latinsk m.m., men den har også en russisk version, som ikke er særlig kendt.

Her vil jeg invitere jer på et eventyr.
Jeg vil fortælle lidt om den russiske guitarstil og dens historie. Det er svært at overskue mere end 200 års begivenhedsrigt forløb, så det vil snarere være ligesom, når man oplever et lille glimt af en stor stjerne.
Jeg vil begynde med et citat fra L.Tolstojs roman ”Krig og fred”, et sted hvor han beskriver russisk guitarmusik.
To af hovedpersonerne, Nikolaj og hans søster Natasja, besøger deres onkel efter at have været på jagt. (Jeg er nødt til at klippe i det for ikke skal bringe det halve af bogen med):
”….Der lød klaskende trin af bare fødder, og en usynlig hånd åbnede døren ud til jægerne. Fra korridoren hørtes tydeligt tonerne fra en balalajka, som åbenbart blev behandlet af en virkelig mester. Natasja havde allerede længe lyttet til disse toner og gik nu ud i korridoren for at høre bedre.
- Det er min kusk, der spiller. Jeg kan godt lide det, så jeg har købt ham en god balalajka, sagde onklen…
…- Mere åh mere, sagde Natasja ind i døråbningen, så snart balalajkaen forstummede. Kusken stemte instrument og begyndte at klimpre Barynja (Fruen), en fejende folkedans med tremoloer og spring…Barynja-motivet gik igen vel hundrede gang. Flere gang blev balalajkaen stemt på ny…
- Her på dette sted spiller han galt, sagde onklen pludselig med en energisk bevægelse. - her skal der løb til, sagen er klar, march, løb skal det til.
- Kan de der også, spurgte Natasja. Onkel smilte uden at svare.
- Anisjuska, vil du se, om strengene på guitaren er hele? Det er længe siden, jeg har spillet på den. Jeg har-sagen er klar,march!- forsømt det.…
…Han tog guitaren højt oppe på halsen… slog en klangfuld, ren akkord an og begyndte i ganske stille tempo at spille den kendte folkesang ”Hen ad ga-a-a-dens toppede sten. Harmonisk i takt med behersket lystighed…vandt sangens motiv genklang i Natasjas og Nicolajs indre…Onklen gik videre i sin udførelse af melodien med stadig sammen renhed, omhu og energiske fasthed…sangen svulmede ud, tempoet voksede, og der var bratte brud i tremoloerne.
Gik en pige efter vand
Stans, min smukke råbte han
Spillede og sang onklen, tremulerede frejdigt, snuppede til afslutning en akkord af og gjord et kast med skuldrene…” .

Dette citat bringer os tilbage til tiden, hvor russisk guitar havde nogle af sine bedste år. Men forfatteren tager den lille frihed at beskrive måske nogle af sine egne oplevelser, som kunne have fundet sted i midten eller slutningen af det 19. århundrede, hvor guitaren var så udbredt, at folk fra alle sociale lag elskede den. Men handlingen i hans roman foregår ca. 200 år før.
Dengang var guitaren et nyt instrument i Rusland. Og da var den ikke særlig populær. Men instrumentet var under udvikling, og i 1790 var der en mand ved navn A.Sihra, som boede i Vilnius og spillede harpe, der tilføjede den spanske guitar en 7. streng og stemte den fra den tyndeste streng således D-H-G-D-H-G-D.
Som harpespiller var han ude på at få et instrument, som var mere melodisk end harpe.
Det var begyndelsen på guitarens store popularitet i Rusland. Den var meget nemmere at bruge til russisk folkemusik og sang. Samtidig har F.Sor gjort en stor indsats for at udbrede spansk guitar, mens han boede i Rusland i længere tid.
I løbet af de næste 50-60 år havde man udviklet en russisk guitarstil, som skilte sig ud, så man ikke kun spillede de almindelige klassiske stykker, men også meget folkemusik. Komponisterne M.Vysotskij og A.Sihra var de første, der var med til at udvikle en meget speciel måde at lave variationer på. Hver variation voksede sig ud af den forrige som en logisk forsættelse og udviklede melodien videre til et point eller ”klimaks”. Hvorefter den kunne modulere, møde en ny melodi, tage en ny drejning, og/eller får en logisk afslutning. På den måde blev stykket ikke bare en håndfuld af varianter af en melodi, der ligner hinanden, men et stort selvstændigt stykke musik med mange fineser.
Nogle gange kan man ligefrem tale om regler - eller snarere skikke – for, hvad der skulle ske i stykket og hvornår.
Teknikken svarede meget til nutidens guitarteknikker, så som tirando, apojando osv. med meget dybe tirando, meget brug af legato (også i passager), særlig, harpeagtig arpedgioer og efterlininger af russiske folkeinstrumenter.
Fra den russiske 7-strengs guitar, smittede det af på den spanske, og et typisk koncertrepertoire består i dag af både klassisk og folkemusik. Det gælder begge instrumenter. Folk vælger naturligvis selv, hvad de skal spille. Der er jo også nogen, som kun spiller Bach eller kun flamenco eller kun russisk…
I midten og slutningen af det 19. århundrede ”adopterede” de russiske sigøjnerbands guitaren, og den trivedes i bedste velgående lige til 1917. Sigøjnermusikken berigede guitaren med ekstra stærke udtryksmidler. Så som meget dyb vibrato, kromatiske passager (også i ters og sekst), forskellige slags temposkift, tillod at spille overdrevent FFF og hurtigt.
Efter revolutionen var folkemusik meget højt prioriteret i Sovjetunionen. Dog på en mærkelig måde. Russisk guitar blev udråbt til at være ”et sigøjner-instrument”, og dermed ikke værdigt.
A. Segovias besøg i Rusland midt i 1920’erne havde en kuriøs effekt. Fra det øjeblik skulle man ikke spille på den 7-strengs guitar mere.
Min egen lærers lærer, Pjotr Isakov, skrev i sine erindringer:
” …det var trist at sige, at man begrundede den skønne musikklang alene med, hvor mange strenge, der var på guitaren, og ikke med musikerens talent og flittighed…”
Min egen lærer fortæller, at i slutningen af 1930’erne var der mange gode unge guitarister. Man spillede dog stadig på begge instrumenter, og nogle kunne spille både på den russiske og den spanske guitar (dog ikke samtidig).
Repertoiret var det samme dvs. både klassisk og russisk.
Et af de navne, som er kendt i vesten fra den tid, er A. Ivanov-Kramskoj, som gjorde meget for guitaren og dens repertoire både klassisk og russisk.
Han bar dog på et meget dybt had til 7-strengs guitaren og var medlem af VKPB – datidens KGB. Selv om det sidste nok ikke var hans eget valg dengang.
Han skriver i et af sine breve:
”…men hvis kammeraten (en bestemt guitarist) ikke vil forstå på den gode måde, hvilken af de to guitarer, der svarer bedst til vores kommunistiske fremtid, så må vi tage andre metoder i brug og tvinge ham til det.”
Efter den anden verdenskrig mødte min lærer, den gang studerende Jadviga Kovalevskaja, op til undervisningen den 1. september 1945 hos sin lærer, Pjotr Isakov, helt alene. De mange talentfulde drenge var jo ud at slås med tyskerne, og de fleste kom ikke tilbage. Dem, der kom hjem, manglede tit nogle fingre eller en arm.
Det skal selvfølgelige ikke forstås sådan, at der ikke var en eneste mandlig guitarist tilbage i Rusland, men krigen gik altså ekstra hårdt ud over den mandlige part af befolkningen.
Efter den anden verdenskrig blev guitaren udråbt til at vær et ”sigøjnerinstrument” igen. Denne gang gjaldt det begge slags guitarer – og min lærer blev anbefalet at lære at spille på en obo.
Det gik dog alligevel, og efter I. Stalins død i 1953 gik det stille og roligt op ad. På trods af at det under hele sovjetperioden var svært at have et talent, hvis det ikke lige passede med kommunistpartiets synspunkter.
I dag findes der man gode guitarister og guitarkomponister i Rusland. Der findes også mange rigtig gode. Jeg kunne nævne nogle af dem, jeg kender til, men der er virkelig mange, så lad os sige det sådan: Ingen nævnt – ingen glemt.
Jeg vil ønske, at resten af guitarverden får mere kendskab til den russiske guitarstil. Jeg synes, musikken fortjener det. Uanset om den spilles på en 7-strengs eller en spansk guitar er det en anderledes fortolkning af instrumentet.
Baseret og inspireret af folkemusik, er det noget frisk musik, nogle gange fræk, velmodig og nogen gange meget sørgmodig . En unik sammensætning, når man kombinerer følelsesladet musik med højt teknisk kunnen.
Jeg spiller selv på den almindelige 6 strengs, men som mange andre russiske guitarister forsøger jeg at bringe klang og udtryk så tæt som muligt på den ”russiske” guitar.
Det lille stykke musik, som er vedlagt denne historie, er mine variationer over en sigøjnerfolkemelodi ”Ne budite”. Stykket forestiller en tidlig morgen i en sigøjnerlandsby.
Den russiske poet Alexander Pushkin (russisk H.C.Andersen) og hans venner tog aftenen før til sigøjnerne for at feste. Næste dag ville han fri til en pige. Han bad om, at sigøjneren Masha ville lægge kort for ham. Hun gjorde det, og kortene sagde, at den pige, han ville gifte sig med, ville være hans store kærlighed, hans lykke, men også hans død. Han svarede ,at hvis det var hans skæbne, så kunne det vel ikke vær anderledes… Et nyt daggry begyndte at farve himlen i øst fra sort til mørkeblå, til lyseblå, blodrød, orange…
Spådommen gik i øvrigt opfyldelse. A. Pushkin blev dræbt i en duel 37 år gammel.
Det var en lille glimt af guitarens historie i Rusland. Jeg håber, I har nydt det.
Hvis I vil vide mere, kan man kontakte mig privat på tlf. 6o 83 02 61 eller mail: kirillogvivi@gmail.com.
Afhængigt af ærinde vil jeg evt. kunne formidle kontakten videre.

Med venlig hilsen
Kirill K. Gedde.

Nyheder

2001-02-15T12:15:00.000-08:00

I efterårs 2008 udkommet der nodehæftet "Feltboots" på forlaget GUF med mine klassiske/russiske/sigøjner musikstykker. Og nu er der en CD på vej med disse stykker.

Jeg er meget glad for at det kunne lade sig gøre. Det er min første udgivelse som komponist og den første rigtig solo udgivelse.

du se den på forlaget hjemmeside her
du kan læse er anmeldelsen af bogen på nettet her

Her er anmeldelsen af bogen fra Fyns Amts Avis:

Fyns Amt Avis 5.12.2008.
Kærlighed på russiske strenge.

Musiker Kirill Koniouchkov Gedde nye værker over russiske folkesange for guitar, udgivet som nodehæfte.

Af Marianne Hein.

Svendborg:
Musikken er fræk, frisk, festlig, fyrig med velmodig klangbund, med toner hentet dybt i den russiske folkesjæl. Nu kan enhver spille musikeren Kirill Koniouchkovs Gedde kompositioner, for på forlaget Guf har han fået udgivet nodehæftet ”Feltboots” med fire nye kompositioner.
Forlaget endvidere søgt om midler til at producere en CD, som skal vedlægges, så man foruden at læse noderne, kan høre, hvordan stykkerne skal spilles.
CDen indspilles lige efter jul. De fire stykker er alle for solo guitar og skaber utroligt flotte klangbilleder. Rent teknisk er de udfordrende, så man skal filet neglene for at være med.

Dyb russisk tradition
Kirill Gedde har søgt i den russiske folkemusik for at nå ind til mest ægte. Den spanske guitar havde slet ikke samme popularitet for et par hundrede år tilbage, men da Sihra, der spillet harpe, tilføjede den spanske guitar den 7. streng og stemt den anderledes, for at få en strengeinstrument, der var mere melodisk end harpen, vandt guitaren indpass i den russiske musik og blev meget populær.

- Der er dybt tradition for sang i Rusland, for Ivan den Grusomme (1539-1584) forbød gøgl og musikudøvelse og tillod kun kirke koret, og instrumenter blev brændt offentligt. Derfor udvikles sangtraditionen – man sang til bryllupper, til begravelser, man sang for høsten, og pigerne sang i skoven, for at de ikke skulle blive væk fra hinanden.
- Jeg synes, der er vigtigt, at de gamle folkemelodier og sigøjnersange bevares, og jeg synes det er sjovt at lade sig inspirere af dem go jeg synes det er vigtigt, at også andre spiller den musik. Derfor er det en stor glæde for mig at nodehæftet er udkommet.

Kirill Gedde er fra Rusland og uddannede musiker og musiklære på Musorgskij Akademi i Skt.Petersburg i 1993. Den gang arbejdede han i en romance-teatre og med forskellige S sigøjnerbands som freelance musiker.
I 1995 kom han til Danmark med et sigøjnerorkester, og Svendborg forelskede han sig og kom aldrig længer. Og nu arbejder han som musiklærer i musikskolerne i Svendborg og Ryslinge. Selv spiller han på seksstrengede guitar.
9. januar bliver der reception for udgivelsen i Musikkens Hus, og 29. januar er der koncert i Vor Frue Kirke.

Reception for nodeudgivelsen 9. januar kl.18.30, Musikkens hus, Svendborg. Kirill Gedde ”Feltboots”. Forlaget GuF. 19 sider 99kr.

Du kan læse om russisk guitarstil på fanebladet "russisk guitar".

Домашние записи

2001-01-01T03:11:00.000-08:00

Следующие два альбома записаны в домашних условиях.

Для того чтобы послушать домашний альбом "Кабардинский Князь" идите по ссылке на страницу myspace.

Для того чтобы послушать домашний альбом "В Питер до востребования" идите по ссылке на страницу myspace.